Rettigheder

Hvad er genre, stock og redaktionelle fotografier?
Hvad er forskellen på redaktionel og kommerciel anvendelse?
Må man genanvende fotografier?
Hvordan krediterer man korrekt?
Må man redigere fotografier?
Copyright

Rettigheder

Bemærk 
Beskrivelserne herunder er vejledende. De skal hjælpe Ritzau Scanpix' brugere med at navigere på scanpix.dk.
Ved køb af fotografier henviser vi altid til at læse Ritzau Scanpix’ handelsbetingelser.
Skulle der opstå tvivl om rettigheder, priser, motiver eller andet, så tøv ikke med at kontakte os.

Hvad er genre, stock og redaktionelle fotografier? 

Redaktionelle fotografier

Alle Ritzau Scanpix’ fotografi kan anvendes redaktionelt, og derfor findes alle fotos i basen “Alle”

Redaktionelle fotografier er pressefotos af identificerbare personer og begivenheder.
Eksempelvis fotografier af politikere, demonstrationer, fodboldkampe, historiske begivenheder, koncerter og lign.
Redaktionelle fotografier har ikke model eller property release tilknyttet, og de må derfor ikke bruges kommercielt. 

Hvordan må jeg anvende redaktionelle fotografier?

• Redaktionelle fotografier må kun bruges i redaktionelle publikationer og aldrig i kommercielle sammenhænge. Læs mere om kommerciel og redaktionel anvendelse her. Undtagelsen er, hvis der gives tilladelse fra fotografen og den affotograferede til, at billedet må anvendes kommercielt.
  
• Redaktionelle anvendelser uden for fotografiets oprindelige kontekst skal ske med stor omtanke og hensynstagen til de medvirkende. Hvis et fotografi anvendes i negativ eller kritisk kontekst, skal opmærksomheden i forhold til valg af fotografi yderligere skærpes af hensyn til de medvirkende.

Bemærk
Man må gerne bruge et portræt af en politiker til at illustrere f.eks. en udtalelse fra politikeren, selv om fotografiet ikke er taget ved den specifikke begivenhed.

Genrefotografier
Genrefotografier findes under fanen Illustrativt på scanpix.dk.

Et genrefoto er et foto, hvor motivet ikke er specifikt eller ikke viser en bestemt begivenhed eller identificerbar person. Genrefotografier har ikke nødvendigvis tilknyttet model eller property release. 

Hvordan må jeg anvende genrefotografier?
Et genrefoto må kun anvendes redaktionelt og altså ikke kommercielt. Læs mere om kommerciel og redaktionel anvendelse her.

• Genrefotografier kan anvendes i en kontekst, der beskriver generelle og overordnende tendenser, samt til at illustrere artikler, som ikke omhandler specifikke personer eller begivenheder.

Bemærk
Man må godt anvende genrefotografier, der viser virksomhedslogoer, brands, landskaber, bebyggelser osv., hvis anvendelsen er en generel beskrivelse af den afbildede virksomhed, bygning, naturområdet eller landskabet, og hvis motivet ikke er fra en bestemt begivenhed eller af en bestemt person.

Stockfotografier
Stockfotografier er de fotografier, som du finder under fanen Illustrativt, og som vises ved at aktivere filtret stock.

Stockfotografier er typisk opstillede fotografier, som viser modeller i generelle situationer.
Stockfotografier illustrerer ofte temaer som kærlighed, familieliv, arbejdsliv osv.
Stockfotografier adskiller sig fra redaktionelle og genrefotografier ved, at de har tilknyttet model og (i visse tilfælde) property release, eller ved, at der ikke er affotograferet genkendelige personer eller brands.

Hvordan må jeg anvende stockfotografier?
Stockfotografier må bruges både redaktionelt og kommercielt.
Husk, at anvendelse af video og billeder er på eget ansvar, vi henviser til vores handelsbetingelser.

Hvad er forskellen på redaktionel og kommerciel anvendelse?

Hvad er kommerciel anvendelse?
Kommerciel anvendelse er, når du bruger fotografier til at sælge eller promovere et brand, en virksomhed, en organisation, en tjeneste, et produkt, en person eller et budskab.

Eksempler på kommerciel anvendelse
Kampagner, postkort, plakater, annoncer, kataloger, messer, outdoor, reklamer, bannere, nyhedsbreve, tv-spots, T-shirts, emballage, kundemagasiner, flyers m.m.

Bemærk
Det er kun stockfotografier, som må benyttes til de ovenstående formål.
Eneste undtagelse er, hvis et medie (avis, magasin, tv-station) reklamerer for egne redaktionelle publikationer.
Eksempelvis må en avis gerne bruge et foto af statsministeren, hvis avisen skriver en artikel om statsministeren i deres avis og gør deres kunder opmærksomme på denne artikel via f.eks. sociale medier, men avisen må ikke bruge et foto/videoklip af statsministeren til at reklamere for f.eks. en butik.

Hvad er redaktionel anvendelse?
Redaktionel anvendelse er, når et foto benyttes i en nyhedsrelateret, ikke-kommerciel og/eller alment oplysende sammenhæng. Redaktionelle billeder udgives under et redaktionelt ansvar, og udgiver skal overholde regler for god presseskik.
Redaktionel anvendelse indbefatter ikke kommercielle, marketingrelaterede eller reklamemæssige publikationer.

Eksempler på redaktionel anvendelse
Aviser, bøger, magasiner, fagblade, tidsskrifter, undervisningsmateriale, informationsfoldere, dokumentarfilm, nyhedsudsendelser og lign.

Bemærk
Eneste undtagelse er, at man ikke må bruge et redaktionelt foto/en redaktionel video af en specifik person eller begivenhed til at illustrere en publicering om noget generelt, selv om denne anvendelse er redaktionel.
Her skal man bruge genrefotografier.

Må jeg genanvende fotografier?

Nej, du må ikke genanvende fotografer, som du har købt på scanpix.dk.
På Scanpix.dk sælger vi kun Rights Managed-rettigheder (RM).
Vi sælger ikke fotografier med Royalty Free-rettigheder (RF).
Rights Managed betyder, at et foto ikke må bruges til andet end det, man specifikt har betalt for.
Eksempelvis hvis man har købt et stockfoto på scanpix.dk til publicering på en hjemmeside i tre år, så er det kun det, man må bruge fotografiet til.
Man må aldrig genpublicere et foto uden at genkøbe rettighederne hertil.

Bemærk
Nogle forlag må genpublicere et foto inden for et år, hvis dette er aftalt forud for købet af et foto.

Hvordan krediterer jeg korrekt?

Kreditering ved redaktionel brug

Alle typer fotografier (stock, genre og redaktionelle) skal altid krediteres, når disse anvendes i en redaktionel sammenhæng/publikation.
Det er vigtigt at kreditere, og kreditering er ikke kun for fotografens skyld. Korrekt kreditering sikrer også udgiveren i forhold til korrekt kildeangivelse ved at beskrive den rejse, som et billede har foretaget.

Korrekt kreditering ser således ud:

Fotografens navn/eventuelt udenlandsk bureau/Ritzau Scanpix

Du kan hurtigt kopiere den rigtige kreditering, når du har åbnet et foto/videoklip, ved at klikke her.

Må jeg redigere fotografier? 

Du må ikke redigere redaktionelle og genrefotografier, så motivet mister betydning.
Eksempelvis vil beskæring og farvejustering i de fleste tilfælde ikke ændre ved betydningen af motivet. Men at klippe en ekstra person ind i fotografiet ændrer hele fotografiets fortælling og er ikke tilladt.
Stockfotografier må redigeres og efterbehandles.

Copyright sager

Ritzau Scanpix er partner med Copyright Agent. Copyright Agent udsteder og opkræver vederlag og godtgørelse på vegne af Ritzau Scanpix A/S i forbindelse med ophavsretlige krænkelser.
Hvis du har modtaget en henvendelse fra Copyright Agent og har spørgsmål hertil, så er du altid velkommen til at kontakte dem på telefon +45 78 72 44 21 i deres åbningstid:

Mandag - fredag kl. 09.00 til 15.00.

For an english version please contact Ritzau Scanpix.