Oftest stillede spørgsmål

18 min. læsningsidste opdatering: 03.18.2024

FAQ

Hvad koster et foto/videoklip?
Prisberegner
Hvordan opnår man rabat?
Hvordan downloader/køber jeg flere fotografier/videoer på én gang?
Har I andre fotografier/videoer end de viste fotografier/videoer på Ritzauscanpix.dk?
Hvorfor kan jeg ikke logge ind?
Må man bruge jeres fotografier/videoklip på sociale medier?

Hvordan sikrer jeg mig, at I behandler min forespørgsel hurtigt, hvis det haster?
Kan man frikøbe et foto/videoklip?

Hvorfor er den fil, man modtager, mindre end det, der oplyses på sitet?

Søgning og download

Hvordan opnår jeg det bedste søgeresultat?
Hvordan downloader/bestiller jeg et foto/videoklip?
Hvordan ser jeg nyheds- og planlagt dækning?
Hvordan bruger jeg samlinger?
Hvordan gemmer jeg en søgning?
Hvordan aktiverer jeg en søgeagent?
Hvordan opretter jeg et projekt?
Oversigt over tastaturgenveje

Rettigheder

Hvad er genre, stock og redaktionelle fotografier?
Hvad er forskellen på redaktionel og kommerciel anvendelse?
Må man genanvende fotografier?
Hvordan krediterer man korrekt?
Må man redigere fotografier?
Copyright

 


FAQ

Hvad koster et foto/videoklip?

Et foto/videoklip på scanpix.dk prissættes ud fra, hvordan du ønsker at bruge fotoet/videoklippet.
Når du kontakter os eller sender en bestilling, er det derfor vigtigt, at du oplyser vores salgsafdeling om følgende:

Platform: På hvilken platform ønsker du at publicere fotoet/videoklippet?
F.eks. online artikel, illustration på hjemmeside, tryk, SoMe, udstilling, bogudgivelse etc.

Placering: Hvor ønsker du at placere fotoet/videoklippet?
F.eks. bog: forside, bagside, opslag, helside. Web: forside, underside, PDF.

Publiceringsdato: Hvilken dato ønsker du at publicere fotoet/videoklippet?
F.eks. bog: På hvilken dato udkommer bogen? Web: Hvor længe skal indholdet være online?

Bemærk
Kommerciel anvendelse prissættes anderledes end redaktionel anvendelse, og det er derfor vigtigt, at du oplyser, om du ønsker at bruge indhold i en kommerciel eller redaktionel sammenhæng.

Læs mere om redaktionel og kommerciel anvendelse her.

Prisberegner

Du kan altid tilgå vores prisberegner under "Konto". 
Prisberegneren kommer også frem når du forsøger at downloade et billede.

Vigtigt:
Vær opmærksom på den udregnede pris inden du køber. Ved køb modtager du en faktura på rettighederne til billedet. 
Hvis du ønsker at købe kommercielle rettigheder til et billede, som ikke er markeret som Stock-foto, så skal du kontakte Ritzau Scanpix kundeservice. 

Hvordan opnår man rabat?

Man opnår typisk rabat ved køb af 20+ fotografier/videoer.
Forklar altid vores sælgere, hvor mange fotografier/videoer du samlet ønsker at købe, så de kan lave et passende tilbud til dig.

Hvordan downloader/køber jeg flere fotografier/videoer på én gang?

Bestil en samling
Opret en samling og tilføj fotografier/videoer til denne.

Læs mere om, hvordan du arbejder med samlinger her.

Når du har tilføjet de fotografier/videoer, du ønsker at downloade/bestille, så klikker du på menuen “Funktioner” og vælger “download” eller “bestil”. Har du ikke download- adgang, kan du kun vælge “bestil”. 

Download/køb vha. multiselect
Marker de fotografier/videoer, du ønsker at downloade. Det gør du ved at holde *ctrl* (*option* eller *alt* på Mac) nede og markere de fotografier/videoer, du ønsker.

Nu dukker en ny blå menu op til højre på skærmen under filtre.
Tryk på download-ikonet, og vælg Download.

Tip
Vha. *shift* kan du markere en hel række fotografier/videoer ad gangen.
Hold *shift* nede, marker det første billede i rækken, du ønsker, og marker det sidste foto/den sidste video i rækken, du ønsker. Hold *shift* nede under hele processen.

Har I andre fotografier/videoer end de viste på Scanpix.dk?

Vi har adgang til JP/Politikens Hus fysiske arkiver.
Ønsker du, at vi skal lede efter specifikke fotografier/videoer i vores arkiver, så koster det ekstra ud over køb af rettighederne til at publicere fotoet/videoklippet.
Du betaler 350 DKK i timen for, at vi leder efter fotografier/videoer i arkivet, uanset om fotoet/videoklippet findes eller ej.

Send os en mail, hvis du ønsker, at vi skal gå i arkiverne.

Tip
Jo mere specifik information du har omkring det foto/videoklip, du ønsker at finde, jo større er chancen for, at vi finder det, du skal bruge.

Hvorfor kan jeg ikke logge ind?

De typiske grunde til, at du ikke kan logge på, er følgende:

1) Du befinder dig i udlandet.
Her skal du kontakte Ritzau Scanpix’ salgsafdeling på Mail: picture@ritzau.dk, tlf.: (+45) 3330 0444 i vores åbningstider: Mandag til fredag 09.00 - 16.00.

2) Din adgangskode er udløbet.
Her skal du blot anmode om at få tilsendt en ny adgangskode. Det gør du ved at klikke på “Nulstil adgangskode” i selvsamme vindue, hvor du logger ind.

3) Du har glemt din adgangskode.
Her trykker du blot på "Nulstil adgangskode" og får tilsendt en ny.

Må man bruge jeres fotografier/videoer på sociale medier?

Du kan købe de fleste af vores fotografier/videoer til brug på sociale medier.

Fotografier/videoer kan anvendes på sociale medier på 3 måder.

1) Du uploader et foto/videoklip direkte til f.eks. Facebook.
Bemærk, hvis du uploader et foto/videoklip direkte til Facebook, så skal du sørge for at downloade en specifik SoMe-fil med kreditering af fotograf og bureau i selve filen. Kontakt vores salgsafdeling for at få adgang til en sådan fil.

2) Du skriver en artikel, som du publicerer og herefter deler på f.eks. Facebook.

3) Sidst men ikke mindst kan du anvende billeder i et sponsoreret opslag på Facebook, som anses for værende kommerciel anvendelse.

Hvis du ønsker at gøre dette, skal du kontakte Ritzau Scanpix’ salgsafdeling på Mail: picture@ritzau.dk, tlf.: (+45) 3330 0444 i vores åbningstider: mandag til fredag 09.00 - 16.00.
Det er vigtigt, at du oplyser vores salgsafdeling om, hvilken af ovenstående anvendelser du ønsker at købe rettigheder til.

Hvordan sikrer jeg mig, at I behandler min forespørgsel hurtigt, hvis det haster?

Hvis din bestilling/prisforespørgsel haster, så send en mail til salgsafdelingen på picture@ritzau.dk og forklar kort, at din forespørgsel haster.
Sender du en haste-henvendelse uden for åbningstiden (mandag til fredag 09.00 - 16.00), så kan du sende en mail til redaktionen på scanpix@ritzau.dk, som så kan hjælpe dig uden for åbningstid.

Kan man frikøbe et foto/videoklip?

Nej. Ritzau Scanpix’ fotografier/videoer kan ikke frikøbes. Alle tilknyttede fotografer får betaling for anvendelsen af deres fotografier/videoer, og frikøb er derfor ikke muligt.
Men tøv ikke med at kontakte os alligevel, vi vil altid gerne hjælpe med en løsning.

Hvorfor er den fil, man modtager, mindre end det, der oplyses på sitet? 

Den fil, du modtager, er en komprimeret JPG-fil. Formatet JPG er komprimeret data, hvor billedkvaliteten bevares.
Dvs., at selv om du modtager en fil, der umiddelbart kun er 3,18 MB, så er filen reelt det antal MB, som er angivet i filnavnet.

Eksempel:

For at se et fotos faktiske størrelse i Photoshop skal du “pakke fotoet ud”. Dvs. åben filen i photoshop (eller andre billedredigeringsprogrammer) og omdan filen til en TIFF-fil.
TIFF er et datakomprimerings-format, der bevarer den oprindelige kvalitet af et foto/videoklip.

Søgning og download

Hvordan opnår jeg det bedste søgeresultat?

Du kan søge på alt lige fra specifikke navne, stednavne, begivenheder og temaer til emner. For at opnå gode resultater er det vigtigt, at du prøver følgende:

  • Tjek, om du har stavet korrekt. 
  • Prøv med færre eller mere generelle søgeord. 
  • Skriv det/de ord du søger på i flertal
  • Prøv eventuelt med andre ord, der betyder det samme
  • Tjek om du søger i den rigtige base

Baser
Når du laver en søgning på Scanpix.dk, er det vigtigt, du tjekker, om du søger i den rigtige base. Baserne vises under søgefeltet til venstre i søgemaskinen.

Base: Alle
I basen “Alle” findes alle fotografier/videoer i Ritzau Scanpix’ arkiv. Alle fotografier/videoer på Ritzau Scanpix må anvendes i redaktionelle sammenhænge (kun med undtagelse af indhold i basen ”Genre og Stock”).

Base: Highlights
I basen ”Highlights” vises udvalgte fotografier/videoer kurateret af redaktører og journalister verden over. Søger du i denne base, finder du fotografier/videoer af høj visuel kvalitet og/eller med stor relevans.
Fotografier/videoerne i basen ”Highlights” må ligeledes kun anvendes i redaktionelle sammenhænge. 

Base: ”Genre og stock”.

I basen ”Genre og Stock” findes alt det illustrative indhold, som har et skandinavisk udtryk, og som må anvendes til at billed-sætte generelle redaktionelle publikationer (genre) eller kommercielt (stock).

Læs mere om ”Genre og stock” her.

Tip
I basen “Genre og stock” kan du bruge filteret “Rettigheder” til at indsnævre din søgning, så du kun ser stockfotografier.

Base: Video

I basen ”Video” kan du kun søge på videomateriale.

Base: Historiske

Basen ”Historisk” indeholder alle indscannede fotografier fra før 1990’erne og frem.

Søgetips

Får du stadig ikke det ønskede resultat, så kan du prøve nogle af vores mere avancerede søgninger listet herunder.

*
(stjerne) kan erstatte et eller flere bogstaver/tegn. Skriver du holb*k i søgefeltet, får du fotos fra f.eks. Holbæk. Skriver du fisk* i søgefeltet, får du fotos af fisk, fiskere, fiskerbåde, fiskerihavne, fiskemarkeder osv.

" "
(citationstegn) kæder ord sammen. Skriver du "Peter Hansen" i søgefeltet, får du fotografier/videoer af Peter Hansen. Skriver du Peter Hansen (uden citationstegn) i søgefeltet, får du fotografier/videoer, hvor begge ord optræder i billedteksten, men ikke nødvendigvis ved siden af hinanden, f.eks. vil du få et foto/videoklip af Peter Olsen og Kirsten Hansen.

?
Spørgsmålstegnet erstatter et bogstav eller tegn. Hvis du f.eks. søger på ?arlsen, får du både carlsen og karlsen. * kan også anvendes, men her kan der komme flere bogstaver foran ordet f.eks. Charlsen.

( )
Parenteser. Hvis du vil kombinere flere af de ovenstående søgemetoder, anvendes parenteser. Har du f.eks. brug for at finde fotografier/videoer af Anders Fogh Rasmussen sammen med enten Per Stig Møller eller Svend Auken, kan du bruge følgende søgemetode: “anders fogh rasmussen” (“per stig møller” or “svend auken”)

AND eller mellemrum
Betyder både-og. Hvis du skriver mænd AND hunde i søgefeltet, får du som resultat kun fotografier/videoer, hvor begge ord står i teksten, altså fotografier/videoer hvorpå der både er mænd og hunde. Hvis du taster mellemrum mellem søgeordene, tolkes mellemrummet automatisk som AND.

OR
Betyder enten-eller. Hvis du skriver mænd OR hunde i søgefeltet, får du som resultat alle fotografier/videoer, hvor enten et af de to ord eller begge ord står i teksten. Dvs. søgeresultatet består af fotografier/videoer, hvorpå der enten er mænd eller hunde eller begge dele.

Not
Betyder men ikke. Hvis du skriver mænd Not hunde i søgefeltet, får du som resultat alle fotografier/videoer, hvor det første men ikke det andet ord står i teksten. Dvs. søgeresultatet består af fotografier/videoer, hvorpå der er mænd men ikke hunde.

Near - eller i nærheden af
Du finder fotografier/videoer, hvor søgeordene står i nærheden af hinanden, men ikke nødvendigvis ved siden af hinanden. F.eks. joachim near olsen giver Joachim B. Olsen.

Adj - eller ved siden af
Dine søgeord skal stå ved siden af hinanden, et alternativ til "" eller ''. F.eks. videregående adj uddannelser.

bylinestatus:staff
Her søges på husets egne fotografer.
Søg via billedtekst og keywords knyttet til det enkelte foto/den enkelte video.
Når du klikker på et foto/videoklip, kommer det op i stort format med diverse data. Du kan fortsætte din søgning ved at klikke på et af ordene til højre for fotoet/videoklippet, hvor alle ordene er aktive søgeord. Du kan markere flere emneord og søge på dem samtidig. Husk at nulstille eventuelle søgeindstillinger i "Udvidet søgning", hvis de ikke samtidig skal være gældende.

datecreated:>=20040601
Alle fotografier/videoer efter 1. juni 2004

datecreated:<=19551231
Alle fotografier/videoer før 31. dec. 1955

date:[20040101 to 20040115]
Alle fotografier/videoer fra 1. jan. 2004 til 15. jan. 2004

datecreated:=%dd
Søger på fotografier/videoer fra dags dato.
Kombiner evt. med andre ord for at finde noget specifikt dags dato.
Eks. "Andreas Mogensen" datecreated:=%dd

datecreated:=%ig
Søger på fotografier/videoer fra i går.

DATECREATED:>%14d
Søger på fotografier/videoer fra de sidste 14 dage.

DATE:[now-1y to now]  
fotografier/videoer inden for det sidste år.

DATE:[now-1m to now]  
fotografier/videoer inden for den sidste måned.

DATE:[now-30d to now]  
fotografier/videoer inden for de sidste 30 dage.

DATE:[now-1m to now-14d]  
fotografier/videoer ældre end 14 dage, men mindre en 1 måned
Optagelsesmåned/createmonth (monthcreated:)
En let måde at begrænse sin søgning tidsmæssigt, hvis du kender den måned, fotoet/videoklippet er taget. F.eks. alle fotografier/videoer af Karen Jespersen i oktober: ”karen jespersen” monthcreated:10

Optagelsesår/createyear (yearcreated:)
Kan bruges, når du vil begrænse din søgning til fotografier/videoer taget et bestemt år. F.eks. alle mord i 1998: keywords:mord yearcreated:1998

Objectname
Arkivet koordinerer udvalgte begivenheder i samarbejde med redaktionen. Ved større begivenheder laver vi et objectname, som tagges på alle fotografier/videoerne. F.eks. Frederik og Marys bryllup: objectname:RoyalWed2004.

Filstørrelse
Søger alle fotografier/videoer større end 60 Mb: IMAGESIZEMB:>60

Filesize (den komprimerede fil) FILESIZEMB:>30
Søgning på Imagesize (den udpakkede) og Filesize (den komprimerede fil).

Hvordan downloader/køber jeg et foto/videoklip?

Hvis du allerede er kunde og har en prepaid-aftale eller abonnement, så har du følgende muligheder:

  • Download (Download i hi-res)
  • Download til projekt (Vælg selv en faktureringsdato)
  • Download til layout (Afprøv billedet i din publikation)

Du finder de forskellige muligheder her:

Nye kunder
Så snart du har oprettet en bruger på scanpix.dk, har du automatisk adgang til at købe alle fotografier/videoer eller downloade en layout-version med vandmærke.

Du finder mulighederne: 

  • Download (Køb billedet)
  • Download til layout (Afprøv billedet i din publikation)

Når du har valgt "Download" bliver du præsenteret for vores prisberegner. I prisberegneren følger du blot de forskellige trin, for at udregne prisen på det billede du ønsker at købe.

Vigtigt: 
Vær opmærksom på den udregende pris inden du køber. Ved køb modtager du en faktura på rettighederne til billedet. 
Hvis du ønsker at købe kommercielle rettigheder til et billede, som ikke er markeret som Stock-foto, så skal du kontakte Ritzau Scanpix kundeservice. 


Husk, du kan altid kontakte Ritzau Scanpix’ salgsafdeling på mail: picture@ritzau.dk, tlf.: (+45) 3330 0444 i vores åbningstider: mandag til fredag 09.00 - 16.00.

Hvordan ser jeg nyheds- og planlagt dækning? 

Ritzau Scanpix producerer dagligt en omfattende nyhedsdækning i fotografier/videoer og videoer fra hele Danmark.
Som supplement til vores nyhedsdækning viser vi planlagt dækning, som er en oversigt over, hvilke begivenheder vi dækker i fremtiden.

Du kan abonnere på Ritzau Scanpix Nyhedsdækning. Et abonnement prissættes ud fra behov og eksponering af indhold.
For at få adgang til Nyhedsdækningen skal du kontakte Ritzau Scanpix’ salgsafdeling på Mail: picture@ritzau.dk, tlf.: (+45) 3330 0444 i vores åbningstider: mandag til fredag 09.00 - 16.00.

Hvordan arbejder jeg med samlinger? 

Samlinger er en funktion, der lader dig lave et udvalg af fotografier/videoer, som du kan gemme og arbejde med over tid.

Du tilføjer et foto/videoklip til en samling ved at trykke på det lille "plus" på et foto/videoklip og vælge den samling, du ønsker at tilføje fotoet/videoklippet til.
Når du har trykket på "plus", kan du også vælge at oprette en ny samling og tilføje fotoet/videoklippet hertil.

Tip: Hold knappen Alt (Mac: Option) nede og klik på "plus" ikonet for hurtigt at tilføje indhold til den samling du arbejder med. Så slipper du for at vælge samling igen. 

Tip
Læs her mere om, hvordan du markerer flere fotografier/videoer på én gang og tilføjer alle fotografier/videoerne til en samling på én gang.
Når du har oprettet en samling, har du følgende muligheder for at arbejde med din samling:

Omdøb

Fjern indhold

Bestil (hvis du ikke har downloadadgang)

Deling

Link

Slet

Hvordan gemmer jeg en søgning? 

På scanpix.dk kan du gemme en søgning. Dette kan være en stor fordel, hvis du ofte laver komplekse søgninger med mange filtre og sorteringer.
Du kan gemme en søgning ved at lave søgningen og trykke på “Gem” til venstre for søgefeltet.
Et nyt vindue åbnes, hvor du kan navngive og beskrive din søgning.
Du finder oversigten over dine gemte søgninger under menuen Gemte søgninger hvor du kan aktivere overvågning af dine gemte søgninger.

Tip
Ved at trykke på stjernen vælger du, om søgningen skal vises i din drop-down ved siden af søgefeltet, så du nemt kan tilgå søgningen.

Hvordan aktiverer jeg en søgeagent? 

Du har endnu ikke mulighed for at aktivere overvågning af dine gemte søgninger. 

Hvordan opretter jeg et projekt?  

Projekt-værktøjet giver dig mulighed for selv at godkende eller afvise dine downloads, inden de bliver faktureret.
På den måde kan du i dit arbejde med dit projekt downloade alle de fotografier/videoer, du ønsker. Faktureringen sker automatisk og på den dato, du selv har angivet.

Vi har lavet 3 korte video-guides, så du hurtigt kan komme i gang.

Guide 1: Opret et projekt

Guide 2: Download foto/video til et projekt

Guide 3: Godkend/afvis et køb

Et par gode råd om projekter før du starter:

  • Har du angivet en faktureringsdato og får brug for at udskyde denne, så kontakt os og få datoen ændret.
  • Det er vigtigt, at du giver dit projekt et meningsfuldt og unikt navn. Det er især vigtigt, hvis både du og dine kollegaer skal downloade fotografier/videoer til ét projekt.
  • Hvis du foretager større ændringer eller opretter et helt nyt projekt, så skal du opdatere sitet for at kunne se ændringerne.

Du kan tilføje flere fotografier/videoer til ét projekt ved at bruge multiselect- funktionen. Læs mere om multiselect her.

Oversigt over tastaturgenveje

Vi har lavet en række tastaturgenveje, så du kan arbejde hurtigere og skånsomt på scanpix.dk.

SPACE

Gå til næste side

Den bruges meget og sparer dig for mange klik

Pil højre

Gå til næste side

Den bruges meget og sparer dig for mange klik

Pil venstre

Gå til forrige side

 

ESC

Luk dialog, og vælg søgefeltet

Den bruges meget

ENTER

Søger - hvis du står i søgefeltet

Brug altid den i stedet for mus - den ligger ligefor

 

 

 

Pil højre+ALT

100 frem

Brug f.eks. disse til at hoppe hurtigt gennem mange fotografier/videoer for at få et hurtigt overblik

 

Pil højre+ALT+CTRL

1000 frem

Pil højre+ALT+CTRL+SHIFT

10.000 frem

 

 

 

Pil venstre+ALT

100 tilbage

 

Pil venstre+ALT+CTRL

1000 tilbage

 

Pil venstre+ALT+CTRL+SHIFT

10.000 tilbage

 

ALT + "plus"

Hurtig tilføjelse til samling

 

ALT+0

Normale thumbnails

 

ALT+1

Lidt større thumbnails uden tekst

 

ALT+2

Endnu større

 

ALT+3

Større endnu

 

ALT+4

Så bliver det ikke større

 

Rettigheder

Bemærk 
Beskrivelserne herunder er vejledende. De skal hjælpe Ritzau Scanpix' brugere med at navigere på scanpix.dk.
Ved køb af fotografier henviser vi altid til at læse Ritzau Scanpix’ handelsbetingelser.
Skulle der opstå tvivl om rettigheder, priser, motiver eller andet, så tøv ikke med at kontakte os.

Hvad er genre, stock og redaktionelle fotografier? 

Redaktionelle fotografier

Alle Ritzau Scanpix’ fotografi kan anvendes redaktionelt, og derfor findes alle fotos i basen “Alle”

Redaktionelle fotografier er pressefotos af identificerbare personer og begivenheder.
Eksempelvis fotografier af politikere, demonstrationer, fodboldkampe, historiske begivenheder, koncerter og lign.
Redaktionelle fotografier har ikke model eller property release tilknyttet, og de må derfor ikke bruges kommercielt. 

Hvordan må jeg anvende redaktionelle fotografier?

  • Redaktionelle fotografier må kun bruges i redaktionelle publikationer og aldrig i kommercielle sammenhænge. Læs mere om kommerciel og redaktionel anvendelse her. Undtagelsen er, hvis der gives tilladelse fra fotografen og den affotograferede til, at billedet må anvendes kommercielt.
  • Redaktionelle anvendelser uden for fotografiets oprindelige kontekst skal ske med stor omtanke og hensynstagen til de medvirkende. Hvis et fotografi anvendes i negativ eller kritisk kontekst, skal opmærksomheden i forhold til valg af fotografi yderligere skærpes af hensyn til de medvirkende.

Bemærk
Man må gerne bruge et portræt af en politiker til at illustrere f.eks. en udtalelse fra politikeren, selv om fotografiet ikke er taget ved den specifikke begivenhed.

Genrefotografier
Genrefotografier findes under fanen Illustrativt på scanpix.dk.

Et genrefoto er et foto, hvor motivet ikke er specifikt eller ikke viser en bestemt begivenhed eller identificerbar person. Genrefotografier har ikke nødvendigvis tilknyttet model eller property release. 

Hvordan må jeg anvende genrefotografier?
Et genrefoto må kun anvendes redaktionelt og altså ikke kommercielt. Læs mere om kommerciel og redaktionel anvendelse her.

  • Genrefotografier kan anvendes i en kontekst, der beskriver generelle og overordnende tendenser, samt til at illustrere artikler, som ikke omhandler specifikke personer eller begivenheder.

Bemærk
Man må godt anvende genrefotografier, der viser virksomhedslogoer, brands, landskaber, bebyggelser osv., hvis anvendelsen er en generel beskrivelse af den afbildede virksomhed, bygning, naturområdet eller landskabet, og hvis motivet ikke er fra en bestemt begivenhed eller af en bestemt person.

Stockfotografier
Stockfotografier er de fotografier, som du finder under fanen Illustrativt, og som vises ved at aktivere filtret stock.

Stockfotografier er typisk opstillede fotografier, som viser modeller i generelle situationer.
Stockfotografier illustrerer ofte temaer som kærlighed, familieliv, arbejdsliv osv.
Stockfotografier adskiller sig fra redaktionelle og genrefotografier ved, at de har tilknyttet model og (i visse tilfælde) property release, eller ved, at der ikke er affotograferet genkendelige personer eller brands.

Hvordan må jeg anvende stockfotografier?
Stockfotografier må bruges både redaktionelt og kommercielt.
Husk, at anvendelse af video og billeder er på eget ansvar, vi henviser til vores handelsbetingelser.

Hvad er forskellen på redaktionel og kommerciel anvendelse?

Hvad er kommerciel anvendelse?
Kommerciel anvendelse er, når du bruger fotografier til at sælge eller promovere et brand, en virksomhed, en organisation, en tjeneste, et produkt, en person eller et budskab.

Eksempler på kommerciel anvendelse
Kampagner, postkort, plakater, annoncer, kataloger, messer, outdoor, reklamer, bannere, nyhedsbreve, tv-spots, T-shirts, emballage, kundemagasiner, flyers m.m.

Bemærk
Det er kun stockfotografier, som må benyttes til de ovenstående formål.
Eneste undtagelse er, hvis et medie (avis, magasin, tv-station) reklamerer for egne redaktionelle publikationer.
Eksempelvis må en avis gerne bruge et foto af statsministeren, hvis avisen skriver en artikel om statsministeren i deres avis og gør deres kunder opmærksomme på denne artikel via f.eks. sociale medier, men avisen må ikke bruge et foto/videoklip af statsministeren til at reklamere for f.eks. en butik.

Hvad er redaktionel anvendelse?
Redaktionel anvendelse er, når et foto benyttes i en nyhedsrelateret, ikke-kommerciel og/eller alment oplysende sammenhæng. Redaktionelle billeder udgives under et redaktionelt ansvar, og udgiver skal overholde regler for god presseskik.
Redaktionel anvendelse indbefatter ikke kommercielle, marketingrelaterede eller reklamemæssige publikationer.

Eksempler på redaktionel anvendelse
Aviser, bøger, magasiner, fagblade, tidsskrifter, undervisningsmateriale, informationsfoldere, dokumentarfilm, nyhedsudsendelser og lign.

Bemærk
Eneste undtagelse er, at man ikke må bruge et redaktionelt foto/en redaktionel video af en specifik person eller begivenhed til at illustrere en publicering om noget generelt, selv om denne anvendelse er redaktionel.
Her skal man bruge genrefotografier.

Må jeg genanvende fotografier?

Nej, du må ikke genanvende fotografer, som du har købt på scanpix.dk.
På Scanpix.dk sælger vi kun Rights Managed-rettigheder (RM).
Vi sælger ikke fotografier med Royalty Free-rettigheder (RF).
Rights Managed betyder, at et foto ikke må bruges til andet end det, man specifikt har betalt for.
Eksempelvis hvis man har købt et stockfoto på scanpix.dk til publicering på en hjemmeside i tre år, så er det kun det, man må bruge fotografiet til.
Man må aldrig genpublicere et foto uden at genkøbe rettighederne hertil.

Bemærk
Nogle forlag må genpublicere et foto inden for et år, hvis dette er aftalt forud for købet af et foto.

Hvordan krediterer jeg korrekt?

Kreditering ved redaktionel brug

Alle typer fotografier (stock, genre og redaktionelle) skal altid krediteres, når disse anvendes i en redaktionel sammenhæng/publikation.
Det er vigtigt at kreditere, og kreditering er ikke kun for fotografens skyld. Korrekt kreditering sikrer også udgiveren i forhold til korrekt kildeangivelse ved at beskrive den rejse, som et billede har foretaget.

Korrekt kreditering ser således ud:

Fotografens navn/eventuelt udenlandsk bureau/Ritzau Scanpix

Du kan hurtigt kopiere den rigtige kreditering, når du har åbnet et foto/videoklip, ved at klikke her.

Må jeg redigere fotografier? 

Du må ikke redigere redaktionelle og genrefotografier, så motivet mister betydning.
Eksempelvis vil beskæring og farvejustering i de fleste tilfælde ikke ændre ved betydningen af motivet. Men at klippe en ekstra person ind i fotografiet ændrer hele fotografiets fortælling og er ikke tilladt.
Stockfotografier må redigeres og efterbehandles.

Copyright sager

Ritzau Scanpix er partner med Copyright Agent. Copyright Agent udsteder og opkræver vederlag og godtgørelse på vegne af Ritzau Scanpix A/S i forbindelse med publicering af billeder uden køb af de fornødne publiceringsrettigheder.
Hvis du har modtaget en henvendelse fra Copyright Agent og har spørgsmål hertil, så er du altid velkommen til at kontakte dem på telefon +45 78 72 44 21 i deres åbningstid:

Mandag - fredag kl. 10.00 - 12.00

For an english version please contact Ritzau Scanpix.

Var denne artikel hjælpsom?