Søgning og download

9 min. læsningsidste opdatering: 03.18.2024

Søgning og download

Hvordan opnår jeg det bedste søgeresultat?
Hvordan downloader/bestiller jeg et foto/videoklip?
Hvordan ser jeg nyheds- og planlagt dækning?
Hvordan bruger jeg samlinger?
Hvordan gemmer jeg en søgning?
Hvordan aktiverer jeg en søgeagent?
Hvordan opretter jeg et projekt?
Oversigt over tastaturgenveje

 


Søgning og download

Hvordan opnår jeg det bedste søgeresultat?

Du kan søge på alt lige fra specifikke navne, stednavne, begivenheder og temaer til emner. For at opnå gode resultater er det vigtigt, at du prøver følgende:

  • Tjek, om du har stavet korrekt. 
  • Prøv med færre eller mere generelle søgeord. 
  • Skriv det/de ord du søger på i flertal
  • Prøv eventuelt med andre ord, der betyder det samme
  • Tjek om du søger i den rigtige base

Baser
Når du laver en søgning på Scanpix.dk, er det vigtigt, du tjekker, om du søger i den rigtige base. Baserne vises under søgefeltet til venstre i søgemaskinen.

Base: Alle
I basen “Alle” findes alle fotografier/videoer i Ritzau Scanpix’ arkiv. Alle fotografier/videoer på Ritzau Scanpix må anvendes i redaktionelle sammenhænge (kun med undtagelse af indhold i basen ”Genre og Stock”).

Base: Highlights
I basen ”Highlights” vises udvalgte fotografier/videoer kurateret af redaktører og journalister verden over. Søger du i denne base, finder du fotografier/videoer af høj visuel kvalitet og/eller med stor relevans.
Fotografier/videoerne i basen ”Highlights” må ligeledes kun anvendes i redaktionelle sammenhænge. 

Base: ”Genre og stock”.

I basen ”Genre og Stock” findes alt det illustrative indhold, som har et skandinavisk udtryk, og som må anvendes til at billed-sætte generelle redaktionelle publikationer (genre) eller kommercielt (stock).

Læs mere om ”Genre og stock” her.

Tip
I basen “Genre og stock” kan du bruge filteret “Rettigheder” til at indsnævre din søgning, så du kun ser stockfotografier.

Base: Video

I basen ”Video” kan du kun søge på videomateriale.

Base: Historiske

Basen ”Historisk” indeholder alle indscannede fotografier fra før 1990’erne og frem.

Søgetips

Får du stadig ikke det ønskede resultat, så kan du prøve nogle af vores mere avancerede søgninger listet herunder.

*
(stjerne) kan erstatte et eller flere bogstaver/tegn. Skriver du holb*k i søgefeltet, får du fotos fra f.eks. Holbæk. Skriver du fisk* i søgefeltet, får du fotos af fisk, fiskere, fiskerbåde, fiskerihavne, fiskemarkeder osv.

" "
(citationstegn) kæder ord sammen. Skriver du "Peter Hansen" i søgefeltet, får du fotografier/videoer af Peter Hansen. Skriver du Peter Hansen (uden citationstegn) i søgefeltet, får du fotografier/videoer, hvor begge ord optræder i billedteksten, men ikke nødvendigvis ved siden af hinanden, f.eks. vil du få et foto/videoklip af Peter Olsen og Kirsten Hansen.

?
Spørgsmålstegnet erstatter et bogstav eller tegn. Hvis du f.eks. søger på ?arlsen, får du både carlsen og karlsen. * kan også anvendes, men her kan der komme flere bogstaver foran ordet f.eks. Charlsen.

( )
Parenteser. Hvis du vil kombinere flere af de ovenstående søgemetoder, anvendes parenteser. Har du f.eks. brug for at finde fotografier/videoer af Anders Fogh Rasmussen sammen med enten Per Stig Møller eller Svend Auken, kan du bruge følgende søgemetode: “anders fogh rasmussen” (“per stig møller” or “svend auken”)

AND eller mellemrum
Betyder både-og. Hvis du skriver mænd AND hunde i søgefeltet, får du som resultat kun fotografier/videoer, hvor begge ord står i teksten, altså fotografier/videoer hvorpå der både er mænd og hunde. Hvis du taster mellemrum mellem søgeordene, tolkes mellemrummet automatisk som AND.

OR
Betyder enten-eller. Hvis du skriver mænd OR hunde i søgefeltet, får du som resultat alle fotografier/videoer, hvor enten et af de to ord eller begge ord står i teksten. Dvs. søgeresultatet består af fotografier/videoer, hvorpå der enten er mænd eller hunde eller begge dele.

Not
Betyder men ikke. Hvis du skriver mænd Not hunde i søgefeltet, får du som resultat alle fotografier/videoer, hvor det første men ikke det andet ord står i teksten. Dvs. søgeresultatet består af fotografier/videoer, hvorpå der er mænd men ikke hunde.

Near - eller i nærheden af
Du finder fotografier/videoer, hvor søgeordene står i nærheden af hinanden, men ikke nødvendigvis ved siden af hinanden. F.eks. joachim near olsen giver Joachim B. Olsen.

Adj - eller ved siden af
Dine søgeord skal stå ved siden af hinanden, et alternativ til "" eller ''. F.eks. videregående adj uddannelser.

bylinestatus:staff
Her søges på husets egne fotografer.
Søg via billedtekst og keywords knyttet til det enkelte foto/den enkelte video.
Når du klikker på et foto/videoklip, kommer det op i stort format med diverse data. Du kan fortsætte din søgning ved at klikke på et af ordene til højre for fotoet/videoklippet, hvor alle ordene er aktive søgeord. Du kan markere flere emneord og søge på dem samtidig. Husk at nulstille eventuelle søgeindstillinger i "Udvidet søgning", hvis de ikke samtidig skal være gældende.

datecreated:>=20040601
Alle fotografier/videoer efter 1. juni 2004

datecreated:<=19551231
Alle fotografier/videoer før 31. dec. 1955

date:[20040101 to 20040115]
Alle fotografier/videoer fra 1. jan. 2004 til 15. jan. 2004

datecreated:=%dd
Søger på fotografier/videoer fra dags dato.
Kombiner evt. med andre ord for at finde noget specifikt dags dato.
Eks. "Andreas Mogensen" datecreated:=%dd

datecreated:=%ig
Søger på fotografier/videoer fra i går.

DATECREATED:>%14d
Søger på fotografier/videoer fra de sidste 14 dage.

DATE:[now-1y to now]  
fotografier/videoer inden for det sidste år.

DATE:[now-1m to now]  
fotografier/videoer inden for den sidste måned.

DATE:[now-30d to now]  
fotografier/videoer inden for de sidste 30 dage.

DATE:[now-1m to now-14d]  
fotografier/videoer ældre end 14 dage, men mindre en 1 måned
Optagelsesmåned/createmonth (monthcreated:)
En let måde at begrænse sin søgning tidsmæssigt, hvis du kender den måned, fotoet/videoklippet er taget. F.eks. alle fotografier/videoer af Karen Jespersen i oktober: ”karen jespersen” monthcreated:10

Optagelsesår/createyear (yearcreated:)
Kan bruges, når du vil begrænse din søgning til fotografier/videoer taget et bestemt år. F.eks. alle mord i 1998: keywords:mord yearcreated:1998

Objectname
Arkivet koordinerer udvalgte begivenheder i samarbejde med redaktionen. Ved større begivenheder laver vi et objectname, som tagges på alle fotografier/videoerne. F.eks. Frederik og Marys bryllup: objectname:RoyalWed2004.

Filstørrelse
Søger alle fotografier/videoer større end 60 Mb: IMAGESIZEMB:>60

Filesize (den komprimerede fil) FILESIZEMB:>30
Søgning på Imagesize (den udpakkede) og Filesize (den komprimerede fil).

Hvordan downloader/køber jeg et foto/videoklip?

Hvis du allerede er kunde og har en prepaid-aftale eller abonnement, så har du følgende muligheder:

  • Download (Download i hi-res)
  • Download til projekt (Vælg selv en faktureringsdato)
  • Download til layout (Afprøv billedet i din publikation)

Du finder de forskellige muligheder her:

Nye kunder
Så snart du har oprettet en bruger på scanpix.dk, har du automatisk adgang til at købe alle fotografier/videoer eller downloade en layout-version med vandmærke.

Du finder mulighederne: 

  • Download (Køb billedet)
  • Download til layout (Afprøv billedet i din publikation)

Når du har valgt "Download" bliver du præsenteret for vores prisberegner. I prisberegneren følger du blot de forskellige trin, for at udregne prisen på det billede du ønsker at købe.

Vigtigt: 
Vær opmærksom på den udregende pris inden du køber. Ved køb modtager du en faktura på rettighederne til billedet. 
Hvis du ønsker at købe kommercielle rettigheder til et billede, som ikke er markeret som Stock-foto, så skal du kontakte Ritzau Scanpix kundeservice. 


Husk, du kan altid kontakte Ritzau Scanpix’ salgsafdeling på mail: picture@ritzau.dk, tlf.: (+45) 3330 0444 i vores åbningstider: mandag til fredag 09.00 - 16.00.

Hvordan ser jeg nyheds- og planlagt dækning? 

Ritzau Scanpix producerer dagligt en omfattende nyhedsdækning i fotografier/videoer og videoer fra hele Danmark.
Som supplement til vores nyhedsdækning viser vi planlagt dækning, som er en oversigt over, hvilke begivenheder vi dækker i fremtiden.

Du kan abonnere på Ritzau Scanpix Nyhedsdækning. Et abonnement prissættes ud fra behov og eksponering af indhold.
For at få adgang til Nyhedsdækningen skal du kontakte Ritzau Scanpix’ salgsafdeling på Mail: picture@ritzau.dk, tlf.: (+45) 3330 0444 i vores åbningstider: mandag til fredag 09.00 - 16.00.

Hvordan arbejder jeg med samlinger? 

Samlinger er en funktion, der lader dig lave et udvalg af fotografier/videoer, som du kan gemme og arbejde med over tid.

Du tilføjer et foto/videoklip til en samling ved at trykke på det lille "plus" på et foto/videoklip og vælge den samling, du ønsker at tilføje fotoet/videoklippet til.
Når du har trykket på "plus", kan du også vælge at oprette en ny samling og tilføje fotoet/videoklippet hertil.

Tip: Hold knappen Alt (Mac: Option) nede og klik på "plus" ikonet for hurtigt at tilføje indhold til den samling du arbejder med. Så slipper du for at vælge samling igen. 

Tip
Læs her mere om, hvordan du markerer flere fotografier/videoer på én gang og tilføjer alle fotografier/videoerne til en samling på én gang.
Når du har oprettet en samling, har du følgende muligheder for at arbejde med din samling:

Omdøb

Fjern indhold

Bestil (hvis du ikke har downloadadgang)

Deling

Link

Slet

Hvordan gemmer jeg en søgning? 

På scanpix.dk kan du gemme en søgning. Dette kan være en stor fordel, hvis du ofte laver komplekse søgninger med mange filtre og sorteringer.
Du kan gemme en søgning ved at lave søgningen og trykke på “Gem” til venstre for søgefeltet.
Et nyt vindue åbnes, hvor du kan navngive og beskrive din søgning.
Du finder oversigten over dine gemte søgninger under menuen Gemte søgninger hvor du kan aktivere overvågning af dine gemte søgninger.

Tip
Ved at trykke på stjernen vælger du, om søgningen skal vises i din drop-down ved siden af søgefeltet, så du nemt kan tilgå søgningen.

Hvordan aktiverer jeg en søgeagent? 

Du har endnu ikke mulighed for at aktivere overvågning af dine gemte søgninger. 

Hvordan opretter jeg et projekt?  

Projekt-værktøjet giver dig mulighed for selv at godkende eller afvise dine downloads, inden de bliver faktureret.
På den måde kan du i dit arbejde med dit projekt downloade alle de fotografier/videoer, du ønsker. Faktureringen sker automatisk og på den dato, du selv har angivet.

Vi har lavet 3 korte video-guides, så du hurtigt kan komme i gang.

Guide 1: Opret et projekt

Guide 2: Download foto/video til et projekt

Guide 3: Godkend/afvis et køb

Et par gode råd om projekter før du starter:

  • Har du angivet en faktureringsdato og får brug for at udskyde denne, så kontakt os og få datoen ændret.
  • Det er vigtigt, at du giver dit projekt et meningsfuldt og unikt navn. Det er især vigtigt, hvis både du og dine kollegaer skal downloade fotografier/videoer til ét projekt.
  • Hvis du foretager større ændringer eller opretter et helt nyt projekt, så skal du opdatere sitet for at kunne se ændringerne.

Du kan tilføje flere fotografier/videoer til ét projekt ved at bruge multiselect- funktionen. Læs mere om multiselect her.

Oversigt over tastaturgenveje

Vi har lavet en række tastaturgenveje, så du kan arbejde hurtigere og skånsomt på scanpix.dk.

SPACE

Gå til næste side

Den bruges meget og sparer dig for mange klik

Pil højre

Gå til næste side

Den bruges meget og sparer dig for mange klik

Pil venstre

Gå til forrige side

 

ESC

Luk dialog, og vælg søgefeltet

Den bruges meget

ENTER

Søger - hvis du står i søgefeltet

Brug altid den i stedet for mus - den ligger ligefor

 

 

 

Pil højre+ALT

100 frem

Brug f.eks. disse til at hoppe hurtigt gennem mange fotografier/videoer for at få et hurtigt overblik

 

Pil højre+ALT+CTRL

1000 frem

Pil højre+ALT+CTRL+SHIFT

10.000 frem

 

 

 

Pil venstre+ALT

100 tilbage

 

Pil venstre+ALT+CTRL

1000 tilbage

 

Pil venstre+ALT+CTRL+SHIFT

10.000 tilbage

 

ALT + "plus"

Hurtig tilføjelse til samling

 

ALT+0

Normale thumbnails

 

ALT+1

Lidt større thumbnails uden tekst

 

ALT+2

Endnu større

 

ALT+3

Større endnu

 

ALT+4

Så bliver det ikke større

 

 

Var denne artikel hjælpsom?